Pladevarmevekslere
Odsherred Kommune får styr på varmen

Odsherred Kommune får styr på varmen

I løbet af de næste tre år vil varmeinstallationerne i samtlige folkeskoler og daginstitutioner i Odsherred Kommune være gennemgået og optimeret så meget, at kommunen kan spare mellem 10 og 25 % på den årlige varmeregning eller samlet et millionbeløb.

Afdelingen for Skoler og Institutioner i Børn og Skoleforvaltningen har sammen med Ejendom og Byggeri i Miljø- og Teknikforvaltningen netop underskrevet en aftale med Danfoss A/S, Salg Danmark om EnergyTrim™.

I aftalen indgår at serviceteknikere fra Danfoss mindst fire gange om året besøger hver enkelt børnehave og skole for at gennemgå varmeinstallationerne med henblik på at få det mest økonomiske og optimale forhold mellem forbrug og udgift.

Odsherred Kommunes 36 skoler og daginstitutioner bruger årligt cirka otte millioner kroner i energiudgifter, hvoraf varmeudgiften er cirka fem millioner kroner.

Ved en hurtig gennemgang af institutionerne viste der sig øjeblikkelige besparelser at hente ved to institutioner, naturinstitutionen Syrenhuset i Annebergparken i Nykøbing og Klubben på A. Ladingsvej i Nykøbing.

Det første sted blev varmtvandsbeholderen udskiftet, og automatisk nat- og weekendsænkning opsat med det resultat, at institutionen i dag kun bruger en tredjedel af varmeforbruget inden den tekniske gennemgang.

Links
Læs mere hos Odsherred Kommune
EnergyTrim™

EnergyTrim™

Du ved nøjagtigt hvor meget vand der forbruges i din bygning. Du ved uden tvivl også hvor meget strøm du forbruger. Men er du også bevidst om, hvor meget varme du bruger uden reelt at få noget for pengene?
 
Uden at kende dit energiforbrug i forvejen tør vi alligevel godt at påstå, at vi kan spare dig for 15-25% på dit energiforbrug.
 
Det kan blive til en hel del. År efter år, efter år.